torsdag den 1. marts 2012

sugarkiss

Hej, jeg hedder Emilie og jeg er sukkerholiker.


Jeg skrev igår - det med balancen og slik hos andre. Hvornår er det okay og hvornår er det ikke? Det tog jeg så en snak med A om. Jeg havde måske ikke helt gennemtænkt nul-tolerance slikpolitik. A mener at det er enten ingenting eller ædedolk af slik. Hallo, man må da have lov til at spise lidt - bare en gang i mellem. Jeg har også læst i en artikel om, at det er okay at spise slik, hvis det gør dig glad. Den der nul-politik fører bare til endnu mere slikspisning.

Men A's argumenter er:

- Det er en afhængighed at spise det usunde sukker
- Hvad skal det gøre godt for?
- Det er en ond fristelse
- Bare lidt mere fører til lidt mere og lidt mere
- Vi sparer en masse penge
- sammenlignes med stofafhængighed

Men, jeg tror det er godt. Det er enten eller. Jeg er ærlig talt ikke god til at styre mit slikforbrug. Det vil måske også være godt for mit helbred. At jeg bliver friskere om morgenen, sjældent hovedpine, pengepungen bliver ikke så tom osv. osv. Jeg må jo også se den fra den lyse side – der er en masse alternativer som vindruer, kiks, rosiner, nødder og endda tapas bord i stedet for. Det er da win win!

Men en ting er tilladt: hjemmelavet lækkerier! Det vil sige, at det søde vi spiser er hjemmelavet, eksempelvis chips! Bare det, at man ved hvilke ingredienser, der er i og så må man selvfølgelig ikke bage hverdag. Det ville da være så dobbeltmoralsk. Men det synes jeg er fedt. Jeg var jo lige ved at være grædefærdig, da jeg tænkte på, at jeg ikke må æde chips, slik eller is. Det var netop i det øjeblik jeg blev i tvivl om jeg havde taget den rigtige beslutning. Men så måtte jeg jo kigge på argumenterne og alternativerne. Gode hjemmelavet ting er vel også langt bedre!

Må mit helbred blive bedre uden usund sukker, amen.

/Emilie

onsdag den 29. februar 2012

I am on my way


I dag blev jeg ramt af en lykkefølelse, den var og er simpelthen fantastisk! Det var så dejligt lunt i vejret og solen skinnede og det duftede virkelig af sommer, virkelig! Jeg cyklede en lang tur fra Nørrebro til udkanten af Christiania ved Operahuset. Der så jeg Færgen Ellen, hvor vi skal holde studenterfesten. Bare at dufte sommeren nærme sig og forestille sig den fantastiske sommerfest. Ej, hvor er det en lækker følelse. Jeg cyklede også forbi træer, der duftede af blomster. Foråret er sgu på vej.

I dag tog jeg også en relativ stor beslutning sammen med Alli. Vi har aftalt at stoppe indtag af sukker. Fuldstændig. Seriøst. Ingen Cola, ingen is!! (årh, Haagen-Dazel, I am really gonna miss you) eller ostepops.

Faktisk overvejede jeg det meget, det var ike bare sådan en beslutning, som bare skulle tages. Jeg tænkte virkelig over det. Jeg har længe gået rundt og tænkt: Ej, nu må jeg simpelthen ikke spise mere is. Altså, jeg har i ca to uger spist en halv liter is hverdag. Det er ikke helt smart. Men hvor er balancen... Den kan jeg IKKE finde ud af. Enten bliver det for meget eller også så ender jeg med at spise det med dårlig samvittighed. Men NU har jeg gjort det nemmere for mig selv. Jeg vil ikke spise is, slik eller chips mere. Herhjemme hverdag - det er en dårlig vane.

Men det store dilemma er når jeg skal andre steder hen, hvor der er godter på bordet - er det så okay at tage derfra eller.. Det er ike nogen nemt beslutning. Jeg tror jeg skal snakke med Alli nærmere om det. Vi har nemlig væddet. 200 kr til støtte til vores egne projekter. Men projektet vil jeg skrive om i et andet indlæg.

/Emilie